Tagudskiftning 

Derfor er det også yderst vigtigt, at du sikrer sig den rette vejledning, når det kommer til valg af både produkter, løsninger og ikke mindst økonomien i dit tagprojekt. 


Hos KF Tømrer har vi skiftet rigtig mange tage. Rigtig, rigtig mange. Og vi er derfor ikke bange for at kalde os selv for tageksperter – både ift. den store erfaring, vi har, og med de dygtige tagtømrer vi har med på holdet. Derfor skifter vi også alle typer af tage; tagplader som eternitplader, tegltage, stålpladetage og alle typer af tagsten mm. 

Også efterisolering af tagkonstruktioner tilbyder vi vores erfarne rådgivning indenfor. Selvfølgelig altid med fokus på energioptimering. 



Mange tror, at en tagudskiftning er et omfattende projekt at have kørende derhjemme, men det er det slet ikke. Mange opgiver faktisk helt at starte processen med at få udskiftet deres tag, fordi de tror, at processen kommer til at gribe ind i deres dagligdag. 

 

Men det gør det slet ikke. 

Det eneste, du som ejer af boligen skal gøre, er faktisk at betale din regning.



Ja, det er også en post i sig selv, og det har vi alt respekt for. Vi ved godt, at et helt nyt tag og undertag er en dyr post for de fleste. Derfor gør vi også alt, vi kan, for på så respektfuld og ordentlig en måde at tage dig med i hele processen, så du er tryg og føler dig sikker i det, du bruger dine penge på – og vi ved, at du ikke vil fortryde at få udskiftet taget, hvis det virkelig trænger. 

Sammen med os hos KF Tømrer går vi igennem tagets stand. Vi kigger på konstruktionen, hvad kan den bære, hvilken tagtype er det, og så får vi en god snak om, hvilken tagtype og -materiale du gerne vil have på – og hvilken, der passer til lige præcis din bolig. 

 

Herefter piller vi det gamle af, laver nyt undertag – hvis dette også kræves – vi tætner det, laver tagrender, tagfødder, lægger nyt tagbeklædning på, og så er det faktisk det. 

 

Du skal simpelthen ikke røre en finger. 


Udskiftning af dit tag kommer altså ikke til at have indflydelse på dagligdagen, og netop dét er også en af grundene til, at vi altid planlægger vores tagudskiftning efter vind og vejr. Vi vil nemlig ikke udsætte dit hus for vand- og fugtskader, oversvømmelse eller lignende.

Hvad vi især har fokus på under en tagudskiftning? Det er ganske simpelt. 

Vi sælger ikke bare et tag for at sælge et tag. For os er det vigtigt, at valgene, vi træffer sammen med kunden, går fuldstændig i spænd med kundens ønsker, økonomi og ikke mindst, hvad der passer til det pågældende hus. Vi har stort fokus på, hvilken slags tag der klæder huset – det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt det passer sammen eller ej. 

Vi er ikke blege for at sige nej til at lave et tag, hvis vores mange års ekspertise og erfaring fortæller os, at det vil blive et slutresultat, som kunderne ikke bliver glade for. Vi har set meget, stået med mange forskellige sager, og derfor går vi altid ind til enhver opgave med den helt rette rådgivning for øje. 



Kvalitet og ordentlighed frem for alt – i alt, vi foretager os hos KF Tømrer. 

Share by: